Læs dagens tekst, Mark. 7,31-37 her
Okay, det lyder lidt ulækkert! At Jesus stikker fingrene i ørerne på en døvstum, spytter og rører ved mandens tunge. Men i virkeligheden er det jo en helbredelse ved hjælp af tegnsprog. Hvordan skulle man ellers fortælle en døv, at han er helbredt?
Det kunne han måske nok finde ud af, når der blev skruet helt op for en infernalsk larm, men måske er døvhed en masse larm inden i hovedet på en døv, ligesom man for eksempel har det ved tinnitus. Vi ved det ikke, med mindre I ved, hvordan det er at blive helbredt for døvhed. Jeg ved det i hvert fald ikke.
Men Jesus står med denne her mand, han ikke kan kommunikere med, og skal gøre ham begribelig, at han er helbredt. Han er nødt til på en eller anden måde at gøre ham opmærksom på, at der nu sker en forandring. Og det gør han på den måde, som jeg lige nævnte før. Manden kan tilsyneladende stadig se, så det må være en form for visuelt udtryk. Hvorom alting er, så får Jesus kontakt med manden, og da han ser op til himlen, sukker og bruger udtrykket Effatha, så bliver han helbredt.
Men det er åbenbart ikke en nyhed, der skal ud, for Jesus forbyder dem at tale om det. Straks efter at manden har fået talen tilbage, så får han at vide, at han ikke må bruge den. Det kan synes som et underligt paradoks. Men fordi man kan tale, er det ikke alt, man skal sige. I hvert fald ikke sige videre. I det øjeblik han kan tale, må han ikke tale om det, som vi må formode er det, han allerhelst vil tale om, nemlig hvordan han blev helbredt og af hvem.
Men det kan være en form for omvendt psykologi. Hvis der er noget, man ikke må tale om, så er man konstant i fare for at komme til at nævne det. Hemmeligheder er til for at blive fortalt videre. Så hvis man vil have folk til at tale om noget så meget som muligt, så skal man bare sige, at de ikke må, så gør de det. Det er i hvert fald det, der bliver resultatet.
Det bliver kendt vidt og bredt, og alle undrede sig over, at han kunne både få døve til at høre og stumme til at tale. Og vi står med den samme forundring. Men hvor de dengang undrede sig over, hvem han var, siden han kunne gøre det, han gjorde, så vil vi i dag gerne have en teknisk forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre. Vi skal have en rationel forklaring, uanset om vi kan gøre det eller ej.
Men i stedet for at interessere os for, om det var en psykosomatisk sygdom, der ved en pludselig handling blev bedre, så kunne man også se det som en symbolsk handling. Hvad er det, Jesus siger, da han helbreder manden? Effatha, og vi får at vide, at det betyder: Luk dig op. Selvfølgelig er det ørerne, der skal lukkes op, og talens brug, der skal lukkes ud. Men medmindre vi er døve eller stumme, så er det jo ikke vores problem.
Men vi har også behov for at lukke op og tage imod. I stedet for at stille alle mulige begrænsninger op for os selv med naturvidenskabelige og medicinske forklaringer, så ville det være godt for os at lukke ørerne op og bare tage imod. Det er jo ikke en medicinsk journal med feberkurver og medicinindtag. Vi skal ikke lade os begrænse af vores døvhed over for det gode budskab og i øvrigt heller ikke lade vores tunge være bundet, så vi ikke kan sige det videre. Luk dig op, og tag imod budskabet med forundring og glæde: Han har gjort alting vel.
Nogen af jer vil være her på næste søndag, men jeg forventer ikke, I alle sammen sidder her igen, eller i en anden kirke. Så her er lidt bonusinformation. Her hen over efteråret, det der siden søndagen efter pinse hedder trinitatistiden, hører vi om en række helbredelsesberetninger, ind imellem lignelser, med anvisninger om, hvordan vi skal leve vores liv, og hvad der er det vigtigste her i livet. Anvisninger på, hvordan kristendommen skal udleves i det praktiske liv, kan vi forholde os til enten ved at følge dem eller lade være.
Men helbredelsesberetningerne har vi et noget andet lunkent forhold til. Vi kan ikke rigtig tro, at de har fundet sted, og hvis vi gør, så prøver vi at forklare dem på en eller anden måde ud fra det, vi ser som den højeste autoritet inden for menneskets fysiske fremtoning, nemlig lægevidenskaben. Og den har givet os fantastiske fremskridt inden for det sundhedsvidenskabelige område, heldigvis. Vi kan helbrede og forebygge en masse sygdomme, som før i tiden gav mennesker et smertefuldt liv og en tidlig død.
Men fordi vi kender årsagerne og måden at kurere sygdommen på, så er det jo ikke altid, det lykkes. Jeg behøver blot her at nævne kræft, hvor alene ordet får det til at sende kuldegysninger ned ad ryggen på folk. Fordi nogle former er aggressive og på få måneder kan få ellers raske mennesker til at dø alt for tidligt. Vi kender alle sammen eksempler fra vores familie og omgangskreds. Og med til de historier hører også behandlinger, ofte smertefulde og desværre mange gange forgæves. Vores udviklede lægevidenskab kan ikke kurere og helbrede alle sygdomme.
Men i virkeligheden er det slet ikke nødvendigt at fremføre alle disse betragtninger. For det er faktisk ikke interessant at vide, om disse helbredelser har fundet sted og endnu mindre hvordan. For helbredelsesberetninger har jo egentlig kun betydning for de mennesker, der blev helbredt, og de er døde for to tusinde år siden. Det, der er vigtigt for os, er, at de er blevet fortalt videre til os, og hvad vi i dag kan få ud af disse beretninger.
Jesus kommer ikke ind ad døren i fysisk skikkelse og begynder at helbrede nogen, og bare rolig, jeg, som hans ydmyge tjener, skal nok lade være med at forsøge. Så ingen fingre i ørerne, ingen spytning og ingen berøringer af tungen. Og hvis vi lægger mærke til det, så er helbredelser altid sat ind i en ramme, hvor der bliver sagt nogle ord, som vi også kan have glæde af. Selv her, hvor det er en døv, der skal helbredes, siger Jesus også noget ud over tegnsproget.
Det, Jesus siger, er: Luk dig op! Tag imod! Lad være med at lade dig begrænse af dine forudsætninger og fordomme.
I sidder her på kirkebænkene og er så heldige, at I lige nu og her ikke skal andet end at lytte. Uanset om I skal organisere en barnedåbsfest eller deltage i en, eller det er en mere ydmyg frokost uden så mange deltagere, der venter denne søndag i sensommeren, så er der lige i øjeblikket helle, timeout, eller hvad I vil kalde det, og I skal ikke andet end at lytte.
Det kan godt være min person eller mine formuleringer står i vejen for jeres ”tagen imod”, men prøv at sætte jer ud over det, og hør, om ikke der skulle være noget, I kan bruge.
Med Vorherres hjælp kan det jo være, at jeg kommer til at sige noget fornuftigt, eller kommer til at nævne noget, der for jer kan få betydning fremover, måske på en helt anden måde end jeg havde forestillet mig, og I havde forestillet jer. Der sker jo stadig mirakler. Så tag halmen ud af ørerne, lyt efter og luk dig op og tag imod. For han har gjort alting vel!
Effatha og
AMEN
Salmer: 747-309-160-159-443-450-417