STORE DÅBSDAG 26. april 2024

Går du med tanker om at blive døbt eller at døbe dit barn?

På Store Dåbsdag kan alle – både store og små – møde op i Jesuskirken og blive døbt. Denne dag sætter vi dåben i fokus og lader det højtidelige og uhøjtidelige smelte sammen. Stemningen i kirken er afslappet og enkel, men ordene, ritualet, rummet og nærværet er det samme som altid.  

Du/I kan komme helt som du/I er. Du/I kan komme i det tøj, du/I har lyst til eller med familiedåbskjolen. Du/I kan komme alene eller invitere både venner og familie med.

Dørene til kirken står åbne, og når du/I kommer ind, vil du/I blive budt velkommen af de frivillige og personale i kirken, som står klar til at tage varmt imod dig/jer og hjælpe dig/jer på vej.

Store Dåbsdag er et samarbejde mellem kirkene i Valby-Vanløse Provsti.

Adventskirken ǀ Grøndalskirken ǀ Hyltebjerg Kirke ǀ Vanløse Kirke
Jesuskirken ǀ Johannes Døbers Kirke ǀ Margrethekirken ǀ Timotheuskirken ǀ Vigerslev Kirke ǀ Aalholm Kirke

 

Store Dåbsdag i Jesuskirken

DET PRAKTISKE

✝︎

Sådan foregår det

Kirken har åbent fra kl. 14 til 19, og alle er velkomne. 

I kan møde op, når det passer jer. I kan komme alene, men I er også velkomne til at tage familie eller venner med.

Du/I bliver modtaget af personale og frivillige i kirken. De sørger for, at du/I bliver registreret hos kordegnen, og de finder den præst, der skal døbe dig eller dit barn. Inden dåben holder præsten en kort dåbssamtale med dig/jer, hvor I taler om ritualet og jeres tanker om dåben.

Når du eller dit barn er blevet døbt, inviterer vi på en lille forfriskning – også til de gæster, du/I har med til dåben.

✝︎

Det skal du have med

For at blive døbt skal du være over 18 år, og du skal medbringe gyldigt ID. Helst billedID. 

Hvis et barn under 18 år skal døbes, er det nødvendigt med et skriftligt samtykke fra alle forældremyndighedsindehavere. 

Til dåben skal det være mindst to vidner/faddere til stede, som begge skal være døbt med den kristne dåb. Du/I må meget gerne selv tage vidner/faddere med, men der vil også være vidner til rådighed på dagen. 

✝︎

Dåbsritualet

På Store Dåbsdag gennemfører vi dåbsritualet, som det ville blive det til en dåbsgudstjeneste eller til en højmesse.

Dåbsritualet rummer bøn, skriftlæsninger fra Bibelen, korstegnelse, trosbekendelsen og selve dåbshandlingen i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, fælles fadervor og en tale til forældre og faddere.

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev