Livet kan nogle gange tage en drejning, som man ikke helt havde ventet. For nok har vi kontrol over meget i vores liv, men der er også så meget, som er ukontrollerbart og kan føre én uventede steder hen. Det oplevede jeg selv, da jeg i sin tid begyndte på universitetet. Da jeg valgte teologistudiet, var det egentlig slet ikke meningen, at jeg skulle være præst. Det var nysgerrighed, der drev mig ind i teologien, og længslen efter at lære noget, som jeg aldrig tidligere havde beskæftiget mig med.
Undervejs på studiet åbnede, der sig en helt ny verden. Et metafysisk verdensbillede, hvor der ikke var et facit, der kunne sættes to streger under. Her åbnede sig noget, der var ud over det fysiske, og som det kun var muligt at nærme sig ved at bevæge sig ind i det og forsøge at sætte ord på, hvad det var. Det var nærmest som en beruselse, der steg til hovedet, når næsen var begravet i de tykke bøger med bibeltekster eller de teologiske tænkeres værker. På den stille læsesal omgivet af bøger åbnede et nyt univers sig, og trangen til at følge med ind i det var uendelig stor. Her gemte sig noget, som kunne ramme ind i det inderste, og skabe en forvandling, hel uden, at man kunne styre det. Noget som kunne trænge ind i sjælen, og få én til at følge efter til et sted, hvor livet ikke kunne forblive uforandret.
I evangelieteksten til i dag byder Jesus os på en ny vin. Hans vin er lavet på en helt særlig drue. Drikker man den, så risikerer man, at der sker en forvandling, og noget nyt bryder ind i livet. Druen hans vin er lavet på giver ikke en promille, eller trælse tømmermænd dagen efter. Den har en helt anden effekt, end vin med alkohol. For den sløver ikke sanserne eller frembringer glemslens tåger. Vinen Jesus kommer med skaber en klarhed, som kan sprænge alle de barrierer og fastlåste fordomme og regler, som står i vejen for medmenneskeligheden. Alt det, der sætter skel mellem os, og fjerner os fra Gud og fra hinanden, brydes ned. Og beruselsen af hans vin er som et klarsyn, hvor vi nærmer os den radikale nåde fra Gud.
En nåde, hvor vi alle er lige, og som Gud omfavner ethvert menneskes liv med. For Guds nåde rummer ethvert menneske med alle de fejl og mangler, som enhver af os har. Vi bliver taget til nåde med ære og værdighed, og det skal holde os fast på barmhjertigheden over for hinanden. Derfor har den nye vin en sådan styrke i sig, at den ikke kan hældes på gamle flasker, eller som Jesus udtrykker det, på gamle sække. Sker det, så sprænger vinen sækkene og begge dele bliver ødelagt. Nej, ny vin på nye sække. Med det billede fortæller han, at det er en sprængfarlig vin, han byder os på. Den kan med sin berusende effekt forandre det menneske, der drikker den. En forandring, der skaber noget nyt.
Det er tolderen Levi, der i første omgang bliver kaldet til det nye. Han sidder ved sin toldbod og opkræver told, da Jesus passerer ham på sin vandring. I forbifarten siger Jesus til Levi: “Følg mig!” Han følger uden videre med Jesus, og vi får ikke at vide, hvad der får ham til det. Men Jesus kalder ham væk fra toldboden, og dermed væk fra det gamle hen til, at noget nyt kan blive skabt i ham – en mulighed for, at hans liv kan blive forandret.
På sin vis er det måske ikke så underligt, at Jesus helt naturligt og henkastet kalder tolderen Levi til at følge efter. Men det er en provokation for toldere bliver beskrevet i evangelierne, som dem de andre ikke vil lege med. Men Jesus har det jo netop med at søge dem, der er udenfor og udstødt. Han har det med at gå imod de fordomme, som sætter skel og skaber foragt mellem mennesker. Så når han kalder tolderen Levi til at følge sig, så sætter han en ny retning i hans liv. Og Levi rejser sig på hans kald og følger efter ham. De ender i Levis hus. Her sætter de sig til bords og spiser med andre toldere og syndere. Da farisæerne forarget ser det, spørger de, hvordan han kan spise med sådanne udskud. Til det svarer Jesus, at de raske ikke har brug for en læge, det har de syge. Han er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Derfor kalder han Levi, så han kan følge med og ikke være dømt udenfor. Et kald til at komme ind, høre til og være med i festlighederne. Jesus giver ham muligheden for, at hans liv kan tage en uventet drejning. En forvandling hvor noget nyt kan finde vej ind i ham og forandre ham. Levi skal mærke beruselsen af den nye vin, som Jesus giver ham med sin nærhed.
For nylig kunne man se et tv-program med en kendt skuespiller, der fortalte om sin vej fra destruktiv beruselse til ædruelig frihed. Hans liv tog en uventet og uhensigtsmæssig drejning, da han var barn. Det førte ham ind i et massivt misbrug, som han levede med i 35 år. Misbruget sendte ham ud i et følelseskoldt og tomt liv, hvor det hele drejede sig om den næste genstand. Han var helt derude, hvor andre mennesker ikke kunne kalde ham tilbage. Da han var på nippet til at dø af druk, fulgte han kaldet ind i ædruelighed og gik til sit første møde i AA. Her blev han budt varmt velkommen, og det blev hans redning. På et tidspunkt i programmet står han foran alle de priser, han havde vundet som skuespiller. Han tager en lille mønt på en af hylderne og holder den op for kameraet og fortæller, at blandt alle priser og statuetter, så er det den mønt, han var mest stolt af.
Mønten havde han fået, da han været ædru i en måned. Det skulle fejres med en rejse, fortalte han, og på rejsen oplevede han for første gang længe, hvor smuk verden tager sig ud. Han mærkede også, at hans blik på andre mennesker var forandret. Hvor han før havde følt irritation, havde han nu et nysgerrigt og kærligt blik på dem han mødte. Men på rejsen skete det desværre også, at han faldt i med én druktur. Da han kom hjem og mødte op til AA gruppen igen, var han sikker på, at de ville smide ham ud. Men til sin forbløffelse blev han ikke udstødt, men budt varmt velkommen. Han blev med største selvfølge og forståelse taget til nåde, for alle falder i. Men nu var han jo tilbage i fællesskabet og igen på rette vej, og kunne fortsætte det nye liv fri og ædru.
Jesus sætter sig til bords og byder dem, han sidder sammen med af sin nye vin. Han skaber et fællesskab mellem mennesker og vælger dem til, som almindeligvis bliver dømt uden for. Dem byder han ind til selskab. Han vil være ved dem, de hører til hos ham, og han vil være i deres nærhed. De skal være som brudesvende, når brudgommen er hos dem, siger han. Glade og lette om hjertet skal de tage del i den fest, som han indbyder til, mens han er hos dem. For der kommer en tid, hvor han ikke vil være i deres nærhed mere. Til den tid skal de faste og sørge, men mens han er hos dem, skal de drikke den nye vin og lade den forandre deres liv.
Vi bliver også budt på den nye vin, og der hvor vi mest tydeligt fornemmer, at vi sidder til bords med Jesus er, når vi går til alters. Her får vi vinen som er hans blod, som han giver for hver og én af os. Hans nye vin er alle de steder, hvor vi hører og tager imod det glædelige budskab, det ord, han kommer med. For med sit ord giver han os muligheden for at lade livet tage en uventet drejning, så noget nyt kan træde frem i os. Ny vin i nye sække. Nyt liv i vores indre. En uundgåelig forvandling, som sker, når han trænger ind i sjælen og kalder os til at høre til hos ham. For hans kald fortæller, at for Guds nåde er vi alle lige. Det er grænsesprængende, for det betyder, at vi bliver taget til nåde af Gud, som de fejlbarlige mennesker vi er. Hvor vi har fordomme og fordømmer, hvor vi svigter og falder i, her møder Gud os med sin radikale nåde. Guds nåde, som er sendt til os med hans søn Jesus. an giver os sit liv og sin kærlighed, og den gave kan være nyskabende i vores liv. Med det forpligter han os på en indbyrdes kærlighed, som skal vokse imellem os, og styrke os til at blive i en sand tro på Gud. Det er så uforståeligt, det findes der ikke et facit for. Det kan vi kun nærme os i troen og i håbet.
Det var fornemmelsen af, hvad det betyder, at vi alle er lige for Guds nåde, der begyndte at åbne sig for mig, da jeg i sin tid sad på læsesalen på teologi. Den beruselse jeg mærkede, mens jeg læste ordene – fuldstændig opslugt af deres indhold. De trængte dybt ind, og jeg fornemmede hvor stor en forvandling, der kan ske i et menneske og mellem mennesker, når Guds nåde sprænger alle grænser. Der begyndte en forandring i mig, som jeg første gang havde jeg mærket som barn. Når jeg knælede ned ved alteret ved siden af min mormor om søndagen i den lille landsbykirke, og fik brødet og vinen. Så kunne jeg ikke lade være med at kigge på hendes ansigt. Hendes øjne var lukkede, og ansigtet havde et fredfyldt udtryk. Det var som om, at alle rynkerne på et øjeblik blev glattet ud. Lige der må Guds nåde have omsluttet hende, tænkte jeg mange år senere. Jeg fornemmede det, men forstod det ikke som barn, men det fredfyldte bredte sig til mig, og fulgte med os begge, når vi gik hjem ad fortovet igen. Det var som en kraft imellem os, som vi havde fået ved alteret, som gik fra hendes varme gigtplagede hånd til min lille barnehånd og tilbage til hende. En kraft som kom udefra, og som jeg stadig kan erindre her mange år efter, at hun er død.
Den kraft ligger i kaldet, når Jesus siger: “ Følg mig!” Den bliver skænket i den nye vin, som han byder os, at vi skal drikke. Drikker vi vinen, så kan den forandre vores liv, den kan fjerne os fra det fastlåste og indesluttede og føre os sammen i et fællesskab med Jesus og med hinanden. Her bliver vi taget til nåde helt uden betingelser, blot som de mennesker vi er. Det er så ufatteligt og samtidig den største trøst og glæde, at vi hører til hos Gud, og at vi hører sammen. Det sætter os fri i troen på, at vi er omsluttet af Guds nåde, og for hans nåde er vi alle lige. Amen.
Salmer: 752 – 579 – 677 – 471 – 467 – 449 – 729
