Læs hele dagens tekst her.
Indimellem lyder kritikken af Folkekirkens gudstjenester, at det kun er ord-ord-ord. Og det er til dels rigtigt. Der er mange ord i en gudstjeneste, og det kan meget let blive til en lang række af ord, der ikke giver mening. Hvis ordene bare bliver til en gang bla-bla-bla, så vil de helt sikkert bare ryge ind ad det ene øre og ud af det andet. Men der er mere i en gudstjeneste end ord, og ikke mindst her i Jesuskirken.
Der er meget musik, salmesang, korsvar og korindslag. Der er også meget for øjnene herinde. Der er statuer, friser, malerier, glasmalerier, udskæringer og ornamentik. Der er bygningsdele som granitsøjler, terrazzogulve og lamper. Og der er farver og malerdekorationer, som du ikke finder i andre kirker i landet. Og så er der inskriptioner med bibelcitater og andet sat i et nøje system, så der på begge sider af udgangsdørene er de første beretninger om Jesus og det røre, han skabte, fra romerske historiske kilder.
I forhallen citater fra det Gamle Testamente. Her i kirkeskibet citater fra evangelierne, der prædikes over, oppe ved Cavaille-Coll orglet inskriptioner fra Davids salmer, fordi koret synger deroppe fra, og endelig citater fra det sidste skrift i Bibelen, Johannes Åbenbaring, på den sidst opførte bygningsdel, nemlig tårnet eller campanilen. Jeg ved godt, det også er ord, men det er skrevne ord, som man kan fordybe sig i, når man for eksempel hører musikken herinde.
Og der er også forskel på de ord, der bliver sagt. Der er bønner, der bibelcitater og så prædiken her, som præsten selv kan formulere og helst i et klart og forståeligt sprog naturligvis med udgangspunkt i dagens evangelium.
Og så vil der også ved andre gudstjenester være dåb, hvor der bliver pjasket med vand, og nadver, hvor der vil være håndgribelige symboler som vin/ druesaft og brød, godt nok i symbolske størrelser, men alligevel noget, der kan spises og drikkes.
Konfirmanderne har med stor omhu udvalgt deres eget skriftsted. Før i tiden valgte jeg et skriftsted til hver enkelt, som jeg syntes passede til dem. Men på den her måde, finder de et skriftsted som siger dem noget. Og igen ved at pille et ord ud af det omgivende stykke, så kommer der mere fokus direkte på dette ord. Og det er jo nøjagtig det samme som de skriftsteder, der står på væggene her i kirken. Og der er faktisk et ord fra evangelieteksten til i dag, der står på væggen. Ikke herinde men ude i det, vi kalder den ydre forhal. Der står: Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Det kunne også være et konfirmandord.
For 32 år siden prøveprædikede jeg på denne søndag. Det vil sige, at jeg havde søgt den ledige stilling ved Jesuskirken. Så kigger menighedsrådet ansøgningerne igennem og udvælger tre til fem, der kommer til prøveprædiken og efterfølgende samtale, så menighedsrådet kan danne sig et indtryk af ansøgeren. Dengang havde man den regel, at det ikke måtte være i den samme kirke, som man skulle ansættes i, så jeg prøveprædikede i nabokirken, Timotheuskirken. Og det gik vist meget godt. Jeg fik i alt fald stillingen. Og så så jeg det i hvert fald selv som et godt tegn, at et skriftsted fra den tekst, jeg skulle prædike over, stod med guldbogstaver over indgangen til kirken.
Men hvad betyder ordene? Umiddelbart kan det være svært at finde en sammenhængende tråd i evangeliet til i dag. Det havde været nemmere, hvis det havde været en lignelse. Men det skyldes, at det er Jesu sidste bøn, som han beder i Gethsemane Have umiddelbart før han tages til fange natten mellem skærtorsdag og langfredag.
Og når han siger: Herliggør din søn, så lyder det måske meget tilforladeligt, men de barske realiteter er, at herliggørelsen går gennem korsfæstelsen og døden. Men kun derved kunne han gennemføre den opgave, han havde fået på jorden. For ved Jesus herliggørelse bliver vores herliggørelse en mulighed. Ved Jesu død og opstandelse bliver vores opstandelse mulig efter døden. Så selvom det på denne festdag måske synes som en partyspoiler at tale om død og henrettelse, så er det jo netop det, der skal til for at det herlige løfte kan gå i opfyldelse, som står over indgangen.
Men hvad så med alt det andet? Ja, uden at gå i detaljer med de enkelte vers, kan man sige, at Jesu ord understreger enheden mellem ham og Faderen. Det, der er så afgørende her, er om vi er monoteister eller polyteister. Det lyder måske som mærkelige fremmedord, men er forskellen på, om vi tror på en Gud eller på et helt galleri af guder som de gamle grækere og romere, asatroen eller hinduismen. Vi tror på én Gud, der viser sig på forskellig vis. Det er det, der gøres helt tydeligt i trosbekendelsen, som vi bliver døbt til, og som spiller en stor rolle i bekræftelsen af dåben, nemlig konfirmationen.
Ud over det, vi ikke vil have med at gøre, det onde, Djævelen eller hvad vi kalder de mørke magter, så er det den treenige Gud, der optræder, som Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden. Fra før verden blev skabt var Gud der, og på et tidspunkt for totusinde år siden blev Guds ord kød og blod og levede et menneskeliv på jorden. Og dette menneskeliv måtte som andre menneskeliv slutte på et tidspunkt.
Efterfølgende blev mennesker ikke ladt alene tilbage, men Helligånden, Guds Ånd, viste og viser vej for mennesker, der tror på Gud. ” For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”(Joh. 3,16), som der står et andet sted i Johannesevangeliet.
Nu vil jeg slutte inden det bliver til alt for mange ord.
Kan I have en rigtig god og festlig dag alle sammen!
AMEN
Salmer: 749-287-392-487-441-787