Læs dagens tekst her
Jeg har hørt at den danske vinhøst i år er god! De tre uger i september med varme og sol modnede druerne i en høst, der nærmest så ud til at skulle slå fejl. Så der er håb forude for nogle gode om end dyre dråber af dansk vin. For ganske få år siden ville man have troet, at det var umuligt, men med specielle sorter, hårdt arbejde og ved tilførslen af megen viden og oparbejdelse af ekspertise, er det lykkedes at bringe dansk vin frem til et niveau, hvor EU anerkender Danmark som et vinproducerende land. Så måske bliver disse billeder, som Jesus bruger, en dag almindelige for fremtidige generationer.
Men selvom der ikke groede vin på markerne rundt om der, hvor vi voksede op, så kan vi alligevel godt sætte os ind i de billeder, Jesus bruger her. Som grene på andre typer træer, så er det vigtigt, at grenene på vintræet bevarer forbindelsen til stammen. Ellers får de ingen næring. Skulle der ske et eller andet, så grenene ikke længere havde forbindelse til stammen, så vil de visne og dø.
I Jesu billede er han vintræet, og vi er grenene. Faderen er så vingårdsmanden, som tager sig både af vintræet og grenene. Jeg kan ikke helt gennemskue alle elementerne i det billede, men det er også kun et billede, så vi må ikke gøre vold på historien for at få alle detaljer til at passe. Dog er der nogen, der specielt har hæftet sig ved, at de visne grene samles sammen og kastes i ilden. Men naturligvis blev de det. Hvis grenene er visnet på grund af en eller anden sygdom, eller de bare fik lov at ligge, kan der udvikle sig alle mulige former for svamp og råd, der kan ødelægge de sunde grene. Derfor har man som noget helt naturligt samlet de visne grene og brændt dem for at rydde op.
De, der vil sætte Guds straf i højsædet, har så med det samme kunnet få det til at passe med Helvedes flammer. Men det er at gøre vold mod historien. Man har fået det ud af historien, man gerne ville, selv om det var den mest naturlige og normale fremgangsmåde og noget, man gjorde til daglig.
Man burde i stedet hæfte sig ved Jesu ord til disciplene: I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Her er ikke nogen trusler om noget som helst, men en forsikring om, at alt allerede er gjort. Det eneste, det forudsætter, er, at vi holder fast i de ord, vi har modtaget. Eller sagt med andre ord: At vi som grene holder fast i forbindelsen til stammen, hvorfra vi kan hente næring og liv. I den grad en gren selv kan gøre noget i den ene eller anden retning, så vil den vel for alt i verden forsøge at opretholde forbindelsen.
Men der er vi mennesker nogle underlige størrelser. Mange gange har vi ikke engang fundet ud af, at vi er grene på et træ. Vi vil gå vores egne veje og opfinde hele verden på ny. Der er ingen bånd, der binder os. Vi tror, vi er de første mennesker i hele verden, og vi er overbeviste om, at vi bare kan hive ned fra alle hylder og sætte verden sammen, som den passer allerbedst for os. Vi kan skabe vores eget paradis her på jorden, og vi skal bare lige have overbevist alle andre om, at de skal lade os gøre det, også selv om det bliver på deres bekostning. Eller måske netop fordi det bliver på deres bekostning.
Det er måske en meget forståelig holdning, når man er ung og skal ud at erobre verden. Men der skal ikke meget livserfaring og mange livskriser til, før vi finder ud af, at det er en alt for tung byrde for os, hvis det er os, der skal ikke blot skabe hele verden, men også opretholde den med alt det ansvar, der følger med. Hvis vi styrer verden, så må vi også stå på mål, når alt ramler ned om ørerne på os. Der er ikke andre at skyde skylden på. Det er en tung byrde at skulle bære hele verden på sine skuldre.
Men hvis det først går op for os, at vi gror som grene på det sande vintræ, så fritager det os ikke for ansvar, men vi skal ikke længere bære det alene. Det er en lettelse at finde ud af, at vi er tæt forbundet med Gud. Og med lettelsen følger glæden, og glæden giver sig udtryk i, at man per automatik begynder at se mennesket, næsten, i dem, vi møder på vores vej.
Hvis vi bliver i billedet med vintræet, kan man med god ret spørge: Kan grene bestemme noget som helst? Kan en gren bestemme, om den vil vokse den ene eller den anden vej? Eller kan den bestemme, om den vil kappe forbindelsen til stammen og gå ud eller ej? Nu ved jeg godt, at der er mennesker, der mener, at de kan kommunikere med træer, og træer kan kommunikere med hinanden, men det er slet ikke det, der er tale om her. Her drejer det sig om det billede, Jesus giver os af sig selv som vintræet og os som grenene. Så det, jeg prøver at finde ud af, er, om vi mennesker selv bestemmer, og i givet fald hvor meget? Og der er den drejning på spørgsmålet, at hvis svaret er nej, har vi mennesker så et ansvar?
For at samle lidt op på alle de her spørgsmål, så har der været en periode, hvor man har ment at kunne forklare alt det, mennesker gør, og den måde, de opfører sig på, som udtryk for deres opvækst og sociale miljø. Hvis nogen har haft en dårlig opvækst med mangel på kærlighed og uden tæt kontakt til deres forældre, så vil det kunne forklare den måde, de handler på, når de selv bliver voksne. Bestemt, men har man ikke noget selv at skulle have sagt?
På samme måde har vi helt sikkert nogle karaktertræk med fra vores forældre. Uanset om vi bryder os om det eller ej, så ligner vi på mange måder vores ophav. Men kan vi selv gøre noget for at styrke de sider, som vi er glade for at have arvet, og nedtone de sider, vi er mindre stolte af?
Det hele kan samles i spørgsmålet: Er vi styret af arv og miljø, eller findes der en fri vilje? Mit svar vil være: Vi mennesker er et produkt af det, vi kommer fra, men vi har selv viljen til at gøre noget i både den ene og den anden retning. Og oven på den glade nyhed, så følger der med det samme ansvar. Ansvaret for, hvordan vi opfører os.
Egentlig er det jo ligetil. Både samfundet og vi selv opfatter det sådan. Hvis vi var styret udelukkende af vores fortid, så kunne vi lige så godt med det samme begynde at rive fængsler og behandlingsinstitutioner ned eller ændre dem til noget andet. For så er der ingen mulighed for, at nogen kunne forandre sig eller forbedre sig. For at bevare overblikket lader vi så hele diskussionen ligge omkring samfundets sanktioner er straf eller forbedringsmuligheder. Men så skulle fængsler udelukkende være opbevaringssteder for dem, vi havde konstateret, ville udvikle sig i en retning, der var til skade for samfundet.
Men det ville også betyde, at vi kunne afskaffe alle selvhjælpsbøgerne. Efter kogebøger er det den mest sælgende boggenre. Dem skrotter vi. Og det ville betyde, at alle de programmer i fjernsynet, som omhandler livsstil og levemåder, kunne smides ud til højre, sammen med alle kurser i et bedre liv og mindfulness. For dit liv lå jo allerede i faste rammer.
Nej, tag ansvaret for dit eget liv! Og gør det ved at søge tilbage eller holde forbindelsen til vintræets stamme. Hvis vi et øjeblik skal blive i det oprindelige billede, så kan grenene bestemme, om de vil vokse den ene eller den anden vej. Vil vi søge mod lyset og dermed give os selv mulighed for at bære druer til ny vin, eller søger vi skyggen og det, der med tiden bare vil visne væk. Det er vores eget ansvar!
Men jeg har hørt, at vinhøsten bliver god i år.
AMEN
Salmer: 745-310-610-368-646-450-36