Indlæser Begivenheder

Fredagsmøde: Glæden ved at finde hjem- foredrag ved Lene Skovmark

Tidspunkt
28. februar kl. 14:00 - 16:00
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

Gennem levende fortælling inviteres tilhørerne ind i den arketypiske lignelse om ”den fortabte søn”, som et spejl på livets rejse. Fortællingen handler om en ung mand, der rejser hjemmefra, sætter alt over styr, går i sig selv og vender hjem igen.

Foredraget belyser livet som dannelsesrejse, hvor vi som mennesker vokser i indsigt og dannes gennem alt, hvad der sker.

Grib anledningen til at fundere på en kreativ måde over livets store spørgsmål.

Oplev det befriende i at se livet som en del af en større fortælling, og ikke mindst: glæden ved at finde hjem.

Om Lene Skovmark, teolog og fortæller.
Oprindeligt er hun uddannet sygeplejerske og har arbejdet i otte år i Den Centralafrikanske Republik med forebyggende sundhedspleje. I 2006 blev hun uddannet teolog og har været præst i Vestre Fængsel og seks år som sognepræst i Folkekirken. Hun turnerer nu med foredrag og workshops med bibelfortælling i kirke og samfund.

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev