Udgivet man d. 29. aug 2022, kl. 11:15

I Læselyst læser vi korte tekster af høj kvalitet. Hver gang går vi på opdagelse i tekster, som på den ene eller den anden måde kan sætte en samtale i gang.

Vi er ikke på jagt efter facit eller rigtige svar, men på hvad teksterne vækker i os hver især. Det kan være en stemning, en erindring, en tanke – hvad som helst.

Vi læser en novelle og et digt. Der er ingen forberedelse – teksterne udvælges af en læseguide, som læser teksterne højt med pauser undervejs, så der er tid til fælles undren og udveksling af det, teksten sætter i gang hos os.

Når vi sammen bevæger os mellem fiktive fortællinger og levet liv, sker der noget magisk – både med teksten, med hver enkelt af os og med fællesskabet omkring teksten.

DET PRAKTISKE

TID: Mandag hver anden uge kl. 16:30-18:00. Første gang er den 3. oktober

STED: Jesuskirken, Kirkevænget 5A, 2500 Valby

TILMELDING: Helle Selma Harbsmeier Brøgger på hsb@km.dk eller 24 99 03 77

Kategorier Aktuelt