Læs dagens tekst her
I 2010 blev der lavet en britisk film med titlen: The Kings Speech, og på dansk kom den til at hedde Kongens store tale. Instrueret af Tom Hooper og med Colin Firth i hovedrollen og med en række andre dygtige skuespillere handler filmen, der har en historisk baggrund, om George d. VI, der blev konge i 1936, da hans bror kong Edward d. 8 frasagde sig tronen for at leve sammen den fraskilte amerikanske kvinde Wallis Simpson.
Men kongen havde det problem, at han var stammer og måtte kæmpe med det problem, indtil han mødte talepædagogen Lionel Logue. Samtidig var landet på vej i krig med Nazityskland og havde brug for en figur, der kunne samle nationen. Og det skete dengang med taler i radioen. Det lykkedes, og der kom en vellykket Oscarbelønnet film ud af det.
Med til vores nytårstraditioner hører regentens nytårstale. Det er den udsendelse, der har det højeste seertal og høres af mange uden for landets grænser i radioen, hvor man ikke kan tage dansk TV. I 52 år har det været dronning Margrethe, der holdt talen, og hun har gjort det fremragende. Derfor var det med stor spænding, at nationen i går kl. 18 samledes for at høre kong Frederik d. 10 holde sin første nytårstale. Næsten med lige så stor spænding som Georg d. VI’s første radiotale. Men med selvironi og overbevisende sikkerhed holdt kong Frederik sin nytårstale med stærke og klare budskaber. Og ovenikøbet med reference til en Brorson-salme og afsluttende på samme måde som sin mor med et: Gud bevare Danmark! Det var en god måde at slutte det gamle år på og starte et nyt. 2025 tegner godt.
Man kan jo sige, at nytåret ikke umiddelbart gør den store forskel. Det er det samme mørke, triste vejr, dog nu allerede 7 minutter længere end den korteste dag. De store linjer og tendenser fortsætter, uanfægtet af at vi nu skriver et nyt årstal. Men traditionelt bruger vi nytåret til lige at standse op og gøre status. Hvad er der sket i det forløbne år, og hvad håber vi for det nye år? TV sender oversigter over året, der gik, både inden for nyheder og ikke mindst sportens verden. Aviser og blade er fyldt med alle dem, vi mistede i det forløbne år og ud over de kendte, har vi hver især nogen, vi nu må undvære. Det er også sæsonen for nytårsforsætter og slankekure, og selv om ikke nogen af delene plejer at holde ret længe, så er det slet ikke nogen dårlig idé en gang om året lige at tage et tjek på sit liv. Det er jo trods alt kun en selv, der kan ændre på det, hvis der er noget, der skal ændres.
Hvad er det så prædiketeksten fra Lukasevangeliet, som I hørte blive læst op fra alteret, har med nytåret at gøre? I første omgang ingenting. Den er placeret her, fordi det er 8 dage siden, at det var jul. Det, det viser os, er, at selvom Guds Søn blev født som frelser for alle mennesker til alle tider, så blev han født som et menneske i en bestemt sammenhæng. Vi ved nøjagtigt, hvor og hvornår han blev født. I Betlehem år 0. Og selv om det kan være svært at grave igennem legendestoffet omkring begivenheden, kan vi stadig besøge fødselskirken i byen og sige her skete det. Eller måske lige i nærheden og cirka år 0.
Men det var et konkret menneske, der blev født her og levede sit liv i disse omgivelser i det begrænsede område, i det nuværende Israel. Og da Maria og Josef var jøder, fulgte de naturligvis de jødiske skikke og lod drengebarnet omskære på den ottende dag og gav samtidigt barnet navnet Jesus. Og det er vigtigt. Ikke fordi man så kan starte en diskussion om omskærelse, eller om at alle jøder burde blive kristne og da slet ikke for at komme med letkøbte politiske bemærkninger om den nuværende højspændte situation i området, andet end et fromt ønske om, at 2025 må blive et mere fredeligt år for alle parter end de foregående år har været.
Men det er vigtigt, fordi det viser, at Jesus var et rigtigt menneske. Sand Gud og sandt menneske, som nogen har formuleret det. Ikke fordi vi nogensinde kommer til at forstå det eller fatte bare en brøkdel af det paradoks, men fordi vi i troen kan omfavne det og holde fast i det, der ikke giver logisk mening.
Når denne enkeltstående begivenhed ikke direkte har nogen sammenhæng med nytåret, så kan det alligevel få betydning for os. På samme måde som det er en god af slutning på det gamle år og en god begyndelse på det nye at udbringe et: Gud bevare Danmark!, så er det en god ide altid at have Vorherre med os i alt, hvad vi foretager os.
Vi kan lægge nok så mange planer og sætte gang i nok så mange projekter, men det er ikke altid, vi får det gennemført. Nogle gange er det os selv, der ikke står distancen og når i mål, og andre gange er det på grund af udefrakommende påvirkninger. Omstændighederne kan tvinge os til at stoppe, før vi får opnået det, vi havde sat os for. Det hører med til vores stadig skiftende verden, at vi sjældent kan overskue og forudsige, hvad der vil ske, ret langt ud i fremtiden. Meget af det, der skete i 2024, havde vi ikke en chance for at forudsige, da vi stod her for et år siden på nytårsdag. Krig, katastrofer og personlige ulykker kommer sjældent eller aldrig med tydelige forvarsler. Og det samme gælder de positive ting. Vi kan være heldige, at tingene ændrer sig til vores fordel. Det er ikke så tit, man hører om det, men det skyldes måske mere, at vi har en tendens til at tage det for givet, når tingene går godt og kun brokke os, når det går mindre godt.
Der er mange ting, vi tager som en selvfølge og måske ligefrem mener, at vi har krav på, at det går godt. De små ting i hverdagen, som bare fungerer, og ingen tænker over, før de ikke virker længere. På grund af tidernes ugunst taler vi meget om at ”preppe”, at forberede os, og Beredskabsstyrelsen har udgivet gode råd og lister over det, man skal kunne klare sig med i tre dage, indtil en normalsituation er genoprettet. Vi har fuldstændig taget det som en selvfølge at have strøm i stikkontakterne og vand i hanerne. Lige pludselig kan der opstå en situation, hvor vi ikke har nogen af delene.
Det er selvfølgelig en oplagt chance for en grejfreak som mig til at få anskaffet alle mulige ting, som nu kan blive uundværlige. Og hvis nogen synes det er lidt overdrevet og stiller spørgsmål, så er det godt altid at have den undskyldning i baghånden, at Beredskabsstyrelsen anbefaler det.
Men man kan også blive bekymret over, hvordan det vil gå de mennesker, måske mest unge mennesker, hvor mobilen er groet fast til den ene hånd i en grad, hvor blot 5 minutter uden er en katastrofe, og hvor sådan noget som en gudstjeneste næsten er en umulighed, fordi man ikke i den periode kan stå i konstant kontakt med omverden. En forberedelse til beredskab kunne også være at forestille sig, hvordan det ville være i 3 døgn at være uden sociale medier og internet. Ville man overhovedet kunne få de 3 døgn til at gå? Ville man kunne overleve det?
Ja, selvfølgelig ville vi kunne det, hvis vi skulle. Og på en måde er det interessant at opleve eller forestille sig, hvor lidt vi egentlig har brug for, når det er nødvendigt. Hvis det er et spørgsmål om overlevelse, så kan vi godt klare os. Og forhåbentlig bliver det aldrig nødvendigt at afprøve det i virkeligheden. Men med Guds hjælp kan vi også klare det.
Vi er nu begyndt med et nyt år med alle de traditioner, der hører til. Nytårskoncerten fra Wien og skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Og der er nytårskure, både de royale og de sociale, og dem der sætter os på kur. Traditionerne er det faste i en foranderlig verden. Og så er der allermest faste og uforanderlige: Den evige Gud og hans støtte og kærlighed, selvom alt andet ramler. Så med et ønske om et godt og lykkebringende nyt år til jer alle og jeres familier vil jeg slutte med et royalt:
GUD BEVARE DANMARK!
AMEN
Salmer: 712-719-135-716-733-718
