Vi er ni medarbejdere i kirken, som i fællesskab står for al aktivitet i og omkring kirken og kirkens liv, og det er os, du vi møde, hvis du kommer i kirken, i sognegården eller på kirkekontoret. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Sognepræst og studenterpræst
Jakob Engelstad Nissen Jeg har været præst i Jesuskirken siden sommeren 2025. Her oplever jeg, hvordan kirkens særlige rum kan være med til at skabe en langsomhed og en ro, som ellers kan være svær at finde i vores tid – og det holder jeg meget af. Jeg bliver ofte forundret over, at der i kirken kan siges og gøres ting, som man ikke kan sige sig selv.
Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger bruger jeg tid på samtaler med mennesker om tro og tvivl. Jeg er særligt optaget af mødet mellem teologi og litteratur, fordi begge beskæftiger sig med grundlæggende erfaringer af, hvad det vil sige at være menneske.
Jeg er også studenterpræst. Det betyder, at jeg har fortrolige samtaler med studerende – om livet, om studiet, eller om det, der fylder. Her er ingen krav til tro eller religiøs baggrund: Alle er velkomne.
Kirkebogsførende sognepræst og begravelsesmyndighed.
Helene Ferslev Det er en stor glæde for mig at være præst ved Jesuskirken og få mulighed for at formidle den kristne tro og tradition ind i den tid, vi lever i.
For mig er folkekirken en vigtig medspiller i vores samfund og i det enkelte menneskes liv. Den kristne fortælling, som kirken bygger på, kan tale ind i vores menneskeliv til alle tider og i alle livssituationer. Fortællingen kan både være til trøst og til modspil, og den tiltaler os altid, så vi som mennesker bliver holdt fast på medmenneskeligheden, troen, håbet og kærligheden.
Det betyder meget for mig at være til stede i andre menneskers liv både i det glædelige og i det sørgelige. Jeg ser det som et privilegium, at jeg som præst kan være nærværende for andre både ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielser, begravelser og gudstjenester, og ved samtaler om tro, tvivl og livets store og små spørgsmål.
Sørine Gotfredsen Jeg er udannet både journalist og teolog og har siden 2008 været sognepræst i Jesuskirken.
Jeg har samtidig i mange år været aktiv i samfundsdebatten og udgivet en række bøger, og med afsæt i de store fyrtårne som Søren Kierkegaard, Martin Luther og Grundtvig forsøger jeg i mange sammenhænge at gøre det klart, hvor afgørende kristendommen er for vores tilværelse. Både som enkelte og som et folkeligt fællesskab.
Jesuskirken er blevet et højt elsket dagligt udgangspunkt for mit virke, og det føles som en stadigt større oplevelse at være en del af gudstjenesten her.
Sven Verner Olsen Sven Verner Olsen har været organist ved Jesuskirken siden 2012, og han er ansvarlig for alt, der har med musik at gøre – al musik ved gudstjenester, begravelser og vielser, alle kirkekoncerter og al aktivitet i Jesuskirkens Kor.
Sven har været ansat som organist i folkekirken siden 1978 og er glad for at kunne gøre sin del til gudstjenester, begravelser, vielser og koncerter i kirken – især ved Jesuskirkens berømte og unikke Cavaillé-Coll-orgel.
Sekretariatsleder og kirketjener
Trine Svensson Jeg har en baggrund som jurist og et langt og dejligt virke med ministerbetjening i centraladministrationen bag mig. Nu vil jeg tjene det største.
Da jeg første gang trådte ind i Jesuskirken, kom jeg hjem. Jeg glæder mig meget til at passe på sognegården og kirken. Og til at betjene menigheden med samme venlige imødekommenhed, som jeg selv har mødt til kirkelige handlinger og til de gode aktiviteter i kirkens liv i øvrigt.
Kordegn
Lars Ortved Jørgensen Lars Ortved Jørgensen er cand.mag i Dansk og Afrika-Studier
Han har været kordegn i Jesuskirken siden februar 2008. I den periode har han deltaget i mere end 500 højmesser, mere end 350 bryllupper og har været med til at døbe over 1000 børn.
Han passer kirkekontoret til hverdag og er med i kirken til bryllupper, dåbsgudstjenester og højmesser i weekenden.
Lars finder stor glæde i kirkens tjenester når orgelmusikken bruser, og salmesangen klinger.
Kirketjener
Ole von Barm Ole er kirketjener i Jesuskirken og har været det i 22 år, og han er glad for sit job, fordi hver dag er forskellig.
Han hjælper med ting som at
gøre kirken klar til gudstjenester, bryllupper, bisættelser, koncerter og andre arrangementer.
Ole kan lide, at hver dag
bringer nye udfordringer, og han er altid klar til at hjælpe både
besøgende og præster.
Alle i kirken kender Ole, og Ole kender alle efter så mange år.