Kom med Jesuskirken på tur. Vi lægger ud på Ny Carlsberg Glyptotek med en rundvisning, der kredser om Carl Jacobsens store kærlighed til skulpturkunsten. I 1888 skænkede han sin enorme samling af skulpturer og kunst til den danske stat og lagde kimen til Glyptoteket, som i dag rummer en samling i verdensklasse af skulpturer fra antikken, den ægyptiske oldtid samt fransk og dansk skulptur fra det 19. og 20. århundrede. Glyptoteket står over for et omfattende restaureringsprojekt, der forventes at gå i gang i 2028 og vil vare i fire til seks år. I hele denne periode vil Glyptoteket være lukket for offentligheden, så dette er en god mulighed for at besøge museet inden da. Dernæst går turen til Ristorante Italiano, Københavns ældste italienske restaurant, det har ligget på Fiolstræde 2 siden 1952. Vi afslutter dagen i den nærliggende Vor Frue Kirke. Her venter endnu en rundvisning med fokus på kirkens historie samt Bertel Thorvaldsens verdensberømte marmorskulpturer af dåbsenglen, apostlene og Kristus.
Program:
10.15: Vi mødes foran Glyptoteket
10.30-11.30: Carls store kærlighed på Ny Carlsberg Glyptotek
11.30-12.15: Vi går fra Glyptoteket til Ristorante Italiano
12.15-13.30: Frokost på Ristorante Italiano
13.30-14.30: Rundvisning i Vor Frue Kirke
Pris: 200 kr.
Tilmelding og betaling: kirkekontoret på mail valby.sognvalby@km.dk eller ved personligt fremmøde.
Tilmelding senest fredag den 4. september.
*Hvis man er dårligt gående bestiller vi en taxa.