Indlæser Begivenheder

Fredagsmøde: Det danske sprogs historie gennem 6000 år – foredrag ved Thomas Olander

Tidspunkt
28. marts kl. 14:00 - 16:00
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

Hvor stammer dansk fra? Hvilke andre sprog er det i familie med? Og hvor gammelt er det? Disse og lignende spørgsmål vil Thomas Olander, lektor i sproghistorie ved Københavns Universitet, forsøge at besvare i dette foredrag. Med udgangspunkt i det dansk vi taler i dag, følger vi sproget tilbage i tiden og sætter det ind i en større sproghistorisk sammenhæng. Vi kommer vidt omkring i både tid og sted. Ud over søstersprog som svensk og norsk og kusiner som tysk og engelsk ser vi også på fjernere slægtninge som russisk, persisk og latin. Og fra det trygge nutidsdansk følger vi sproget gennem mere og mere usikre farvande tilbage til stenalderen for 6.000 år siden. Vi kommer også ind på hvad ny forskning i forhistorisk dna kan fortælle om det danske sprogs historie.

Thomas Olander udgav i 2024 bogen Dansk fra nutiden til stenalderen, der fik disse ord med på vejen i Weekendavisen: “Et fornøjeligt, klart og velformidlet lynridt igennem det danske sprogs udvikling”

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev