
Jesuskirken inviterer til Biblen i børnehøjde for børn i alderen 8-10 år.
Vi mødes i et forløb af otte gange på mandage kl. 16.30-18.00, medmindre andet står skrevet.
Vi skal bl.a. høre historier, lave lege, udfolde os kreativt og synge salmer. Vi taler om livets store spørgsmål på en måde, som giver mening for børn i deres hverdag.
Mødestedet vil hver gang være i Jesuskirken, Kirkevænget 5a, 2500 Valby. Efter at have været i kirken slutter vi af i sognegården, Skovbogårds Allé 11, 2500 Valby.
Det er gratis at deltage. Tilmelding hos sognepræst Helene Ferslev på mail HFE@km.dk.