Indlæser Begivenheder

Aftenhøjskole: Foredrag ved Iben Krogsdal: Det utrolige

Tidspunkt
26. marts, 2026 kl. 19:30 - 21:30
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken
Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal fortæller i bogen “Det utrolige” (2024), at kristendommen for hende ikke handler om alt det, vi tror på – men derimod om det, der er fuldstændig utroligt. Ifølge hende er vi i dag ved at miste selve livets utrolighedsdimension. Men vi har brug for netop den. Så hvordan bringer vi det utrolige til live igen i en affortryllet tid? For Iben Krogdal er især salmerne levende ord, som har en kraft, der rækker langt ud over, hvad vi selv kan tro på.

Kan verden genfortrylles?

I denne sæson af Jesuskirkens Aftenhøjskole undersøger vi, hvad det betyder for os at leve i en affortryllet verden. Her, hvor den rationelle og forstandsstyrede tænkning har gjort det sværere at tro på kristne begreber som skabelse, frelse og evighed. Spørgsmålet er, om verden kan genfortrylles, og om himlen atter kan åbne sig over vore hoveder?

Vi søger svar ved blandt andet at beskæftige os med forfatter Karl Ove Knausgård, der længes efter at tro, men har så svært ved det. Vi skal høre om den moderne tids tabte tankeverden, kristen kunst og æstetik, naturens mytologi, salmens kraft og om forfattere som C.S. Lewis, hvis værker og tækning vidner om, hvordan kristendommen og kampen for det gode fortsat løber som en strøm gennem vores kultur. Men kan verden genfortrylles på en måde, der igen gør det mere naturligt at tro på Gud?

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev