Læs dagens tekst her
”På toppen af bjerget hvor stilheden herskede, begyndte luften pludselig at gløde med en usædvanlig intensitet. Mennesket, som havde besteget bjerget i håb om at finde indre fred, mærkede en varme strømme gennem kroppen. Deres krop begyndte at transformere, stråler af lys skød ud fra deres hud, og de blev omsluttet af en blændende aura.
To andre lysende skikkelser materialiserede sig ved deres side, deres tilstedeværelse både majestætisk og overjordisk. Disse væsener udstrålede en ro og visdom, som overgik alt, hvad mennesket tidligere havde oplevet. Sammen stod de, tre lysende væsener på bjergtoppen, og betragtede verden under sig med en ny forståelse og forbindelse til universets mysterier.”
Sådan lyder denne fortælling fra Matthæus evangeliet, hvis den bliver udsat for Copilot, Microsofts AI program, det vil sige, at man kører nogle oplysninger igennem kunstig intelligens og ser, hvad der kommer ud af det. Det kommer nærmest til at lyde som noget hentet fra New Age eller Fantasy-genren.
Der findes masser af den slags på det religiøse overdrev og i underholdningsindustrien, hvad enten det er film, serier, i bogform eller julekalendere. Alt sammen noget, der ikke udspiller sig i vores håndfaste, konkrete verden. Det er ikke noget, vi skal forvente sker for os på et tidspunkt, og det foregår i en anden dimension. Man skal tage det for det, det er, og lade være med at trække fakta ned over ved at prøve at stille spørgsmål som hvor, og hvornår. Men derimod nok så meget spørgsmål som hvorfor. Hvad underholdningen angår er det simpelthen for at blive underholdt og i den bedste del af det for at blive klogere på os selv, og hvordan tingene hænger sammen.
Med denne lange indflyvning til den historie, der er blevet kaldt forklarelsen på bjerget, kan vi nu vende os til dagens tekst, uden at jeg på nogen måder vil forklare alt i detaljer. For det er hverken muligt eller meningen. Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er en historisk beretning om, at Jesus sammen med tre af sine disciple er på toppen af et bjerg, og så sker der noget. Denne beretning er fortalt videre og senere skrevet ned for at blive overleveret til os af én bestemt grund. Og det er den blevet, fordi den skal vise os, at Jesus er Guds Søn, og at han står i lige linje med de store skikkelser fra det Gamle Testamente. Og dermed går historien bagud helt tilbage til skabelsen og altings begyndelse.
Jeg er sikker på, at der et eller andet sted i Israel er en turistguide, der kan fortælle dig nøjagtig, hvor forklarelsen på bjerget har fundet sted. Så kan de sælge nogle billetter eller souvenirs. Gad vide, om der ikke kan købes en ”forklarelsen på bjerget-stok” ligesom de gammelkendte Himmelbjergstokke. Og måske er navneligheden ikke helt ved siden af. Forklarelsen på bjerget måtte naturligvis ske på et bjerg for at være tættere på Gud, og hvad kunne det bjerg bedre hedde end Himmelbjerget.
Det er i øvrigt heller ikke tilfældigt, hvem de to skikkelser fra det Gamle Testamente er. Om både Moses og Elias fortælles det, at de slet ikke døde. Da deres tid var kommet, blev de ført bort til Himlen. Derfor er fortællingen om Jesus sammen med de to store skikkelser fra det Gamle Testamente ikke blot en relatering til dem. Det er også en direkte henvisning til, hvad der skulle ske efter Jesu død på korset. Kristi Himmelfart, som vi stadig fejrer med en helligdag, i år d. 29. maj, hvor den opstandne ikke længere viste sig for dem, der kendte ham, men forsvandt fra dem, og i pinsen blev erstattet af Helligånden.
Det var uforståeligt for dem på dette tidspunkt, og derfor får disciplene besked på ikke at sige det til nogen før påske, hvor Jesus opstod fra de døde. Det bliver ikke mere forståeligt efter påske, men der har vi passeret det punkt, hvor noget som helst omkring Jesus er forståeligt. Derefter bliver det noget, der ikke kan gribes med fornuften, men kun kan tros. Vi går fra fornuftens påviseligheder til det, der kun kan fattes og fornemmes med troens egen sammenhæng. Kan døde blive levende? Nej, det kan mennesker ikke, men alligevel tror vi på, at mennesket Jesus som Guds Søn opstod fra de døde.
Med en herlig sammenblanding af det hele kommer Peter til at stå for fornuften. Som altid gesjæftig og parat til at handle, også tit før han tænker, mener han, at det er godt, at han er der sammen med de to andre disciple, Jakob og Johannes, for så kan de da lige bygge et par hytter og lave lidt aftensmad til de lysende skikkelser. Men lysvæsener har ikke brug for hverken hytter eller noget som helst andet af det, der er nødvendigt for menneskets overlevelse. Og han kommer ikke i gang med sin foretagsomhed, og ingen lægger tilsyneladende mærke til hans tilbud. For i det samme bliver det slået fast med syvtommersøm, hvem Jesus er, da det med tordenrøst bliver proklameret, at Jesus som Guds Søn er den, der er kommet for med menneskemund at sige til menneskeører, hvad Gud vil.
Frygtindgydende og uforståeligt men dog så virkeligt, som om de selv havde hørt og set det. Disciplene kaster sig til jorden i ærefrygt, men da de på Jesu trøstende ord: Frygt ikke! igen tør løfte blikket, er det kun Jesus, som de kendte og fulgte, der er der. Hvad var der sket? Tør man tro sine egne øjne? Igen er det ikke så vigtigt, hvor og hvordan det kunne ske, men budskabet der står tilbage. Budskabet om at Guds Søn blev menneske for i pagt med alt, hvad der var gået forud at kunne give mennesket håb om en fremtid. Så menneske: Rejs dig og frygt ikke!
Jeg har lige læst en bog af Ole Hartling, der hedder den 8. Dødssynd. Den handler om, hvordan mennesket bliver gjort til en ting i systemet blandt andet i sundhedsvæsenet, og dermed opstår for eksempel ønsket om aktiv dødshjælp. Når mennesket bliver en diagnose, så fjerner vi problemet ved at slå mennesket ihjel. Men i bogen skelner han mellem hjernesprog og hjertesprog. Det faktuelle og videnskabelig sprog og det sprog, vi bruger, når vi skal udtrykke følelser og livets mening. Logikken siger, at vi skal fjerne menneskets lidelser, og det gør vi ved at aflive patienten. Men det betyder på den anden side, at vi frakender menneskelivet med dets lidelser og besværligheder men også med enestående skønhed, at vi frakender det værdi.
Er forklarelsen på bjerget, som vi hører om i dag, er den sket? Ja, selvfølgelig er den sket! Men måske ikke på en måde, som vi i dag med vores allestedsnærværende mobiler har kunnet filme og lægge ud på nettet. Der er sket noget på det bjerg, og jeg skal nok lade være med at gøre mig klog på, hvad der nøjagtigt er sket. Vi kan ikke med vores hjernesprog forklare begivenheden. Men vi kan konstatere, at det blev lysende klart for disciplene, hvem Jesus var. Hvordan skal vi udtrykke det? Som her med lysende skikkelser og tordenrøst? Eller som jeg prøvede i begyndelsen med kunstig intelligens? Det ville jeg nok være lidt skeptisk overfor, for det intelligente består i at kombinere og finde det frem, der er blevet puttet ind i maskinen. Og er der puttet nok hjertesprog ind i maskinen? Men en af måderne, hvorpå vi med hjertesproget kan udtrykke det, vi knapt tør ane, er igennem salmerne. Og hvis det ikke var, fordi vi i dag skulle have nogle Kingo-salmer, så kunne vi have sunget med Grundtvigs ord fra salmen ”Den signede dag” det, som skete dengang på bjerget og det, vi tør tro og håbe på vil ske for os engang:
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.
(DDS 402,7)
Det er hjertesprog, og det tør vi tro på!
AMEN
Salmer: 743-299-161-162-67-442-265
