Indlæser Begivenheder

Aftenhøjskole: Foredrag ved Mickey Gjerris: At forundres over naturen

Tidspunkt
26. februar, 2026 kl. 19:30 - 21:30
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

Aldrig har vi talt så meget om naturen, og aldrig har der været så lidt af den. I den vestlige verden har vi længe været fokuseret på os selv og hvad vi kan drage nytte af, og naturen er blevet reduceret til en ressource, som vi bare kan bruge løs af. Det begynder at gøre ondt, og vi må genfortrylles og genforundres over at være med i et mere-end-menneskeligt fællesskab, der indtrængende beder os om at udvise respekt, tilbageholdenhed og kærlighed. Vi må indse, at mennesket er en skabning blandt utallige medskabninger, der er sat til at drage omsorg for de andre. Et budskab som resonerer både gennem religionen og filosofien, når vi åbner vores sanser for naturens sprog.

Mickey Gjerris (1969) er uddannet teolog (PhD) og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger, herunder ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb” i 2019, og ”Dyrenes bog” i 2025.

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev