I fem dage er der koncert i Jesuskirken hver dag kl. 17 – i dagene 14.-15.-16.-17.-18. september i forbindelse med Nordisk Kirkemusikfestival.
Her kan man høre en række unge talenter – samt kirkens organist – ved fem forskellige koncerter:
Lørdag spiller kirkens organist orgelmusik fra de nordiske lande. Søndag kan man høre den unge mezzosopran Martine Johanne Olsen synge værker af bl.a. Bach og Fauré.
Mandag spiller Sergei Teplyi fra konservatoriets solistklasse et flot program med bl.a. Viernes 3. orgelsymfoni. Tirsdag er der koncert med fem konservatoriestuderende – fire organister og en sanger, som opfører værker af bl.a. Bach, Hartmann og Langlais. Og onsdag kommer den 18-årige orgelkomet fra Norge, Victoria Ulriksen og spiller et stort fransk program.
Der er gratis adgang til alle koncerterne, og de fleste varer en times tid. Undtaget er koncerten tirsdag, der slutter ca. 17.45.