Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

15. november

Kl. 14.00: Præsentation af bogen

"JESUSKIRKEN" – En af Danmarks mest usædvanlige kirker gennem 125 år

Meget af det, der har været skrevet om Jesuskirken igennem tiderne, er direkte afskrifter af foreliggende materiale og kan derfor føres tilbage til de oprindelige anmeldelser i dagspressen fra indvielsen. Da det tillige har været negativt i grundtonen, dels på grund af modstand mod brygger Carl Jacobsens projekt med at bygge en kirke i Valby som sådan, og dels fordi den stil, den er bygget i, historicismen, var på sit sidste, var der i høj grad behov for et grundlæggende værk om kirken. Da muligheden opstod for fire år siden, besluttede Menighedssamfundet at få skrevet ”Bogen” om Jesuskirken, og satte forfatter og journalist Erik Udsen på opgaven. 

Det er der kommet en i høj grad læseværdig bog ud af, og den bygger på intensive studier i arkiver og forskningsrejser til eksempelvis Ravenna og Rom i Italien, Norrköping og Lysekil i Sverige og München i Tyskland. 
I bogen gennemgås den komplicerede tilblivelseshistorie, kirkens ydre og indre, de mange smukke detaljer og ikke mindst de mange historier, der knytter sig til kirken. 

Bogen præsenteres på selve 125-års dagen den 15. november kl. 14 i kirken, og fredag den 18. november kl. 14 vil Erik Udsen berette om bogens tilblivelse i Sognegården. 

Antal sider: 313 med over 500 illustrationer. Bogen kan købes i kirken og via hjemmesiden www.jesuskirken.dk fra den 15. november. Pris: 300,- kr.

 

Jesuskirkens Historiske Samling - JHS

I årenes løb har Jesuskirkens Menighedsråd fået mere og mere lyst til at fremvise effekter – billeder, genstande, dokumenter - med tilknytning til Jesuskirken og Jacobsen-familien. Menighedsrådet har nedsat et udvalg til at tage sig af dette.

Samlingen kaldes ”Jesuskirkens Historiske Samling” og befinder sig i det lokale, der ligger i forlængelse af Harmoniumsamlingen i kælderens sydlige ende.

Den nyindrettede samling vises i forbindelse med Jesuskirkens 125-års jubilæum. Det er udvalgets hensigt at vise skiftende udstillinger sammen med den stationære samling.

Åbningsudstillingen beskriver tilblivelsen af Jesuskirkens nye kortæppe, som er broderet af over 30 frivillige brodøser, og som er en kopi af kirkens originale kortæppe.

Kom og se, hvilke spændende oplevelser man kan få ved at deltage i et sådant tilsyneladende stillesiddende projekt.

 

Kl. 19.00

Program for festkoncerten

André Jolivet: Air de Bravoure (1953)
1905-1974

Carl Nielsen: Festpræludium (1899) – Sænk kun dit hoved, du blomst (1907)
1865-1931        

Georg Philipp Telemann – fra ”Marches Héroïques” (1728) La Douceur
1681-1767        

Johann Sebastian Bach fra ”Matthæuspassionen”: Aus Liebe will mein Heiland sterben (1727)
1685-1750        

I.P.E. Hartmann: Præludium i g-mol (1844)
1805-1900

Niels W. Gade – Kirkearie (1855)
1817-1890

César Franck – Panis Angelicus (1872)
1822-1890

Charles-Marie Widor – fra ”Suite for fløjte og klaver” (1877): Romance – Scherzo
1844-1937   

Camille Saint-Saëns – Une Flûte Invisible (1885)
1835-1921

Antonín Dvořák – fra ”Den nye Verden” (1893): Adagio
1841-1904        

Pietro Mascagni – fra ”Cavalleria Rusticana” (1890): Ave Maria
1863-1945        

Modest Mussorgskij – fra ”Udstillingsbilleder” (1874): Promenade, Kyllingernes dans i æggeskallerne, Den Store Port ved Kiev
1839-1881        
        

Medvirkende:    Trine Vestergaard, sopran
                          Dorthe Zielke, trompet
                          Toke Lund Christiansen, fløjte
                          Sven Verner Olsen, orgel