I en travl hverdag med 117 gøremål og et måske næsten konstant præstationspres, kan det være vanskeligt at finde åndehullerne. Men vi har alle sammen brug for at kunne trække vejret for at kunne leve vores liv fuldt ud, uden stress og jag.
I MBSR-programmet får vi helt bogstaveligt disse åndehuller med enkle meditations- og yogaøvelser og kropsscanninger, hvor den bevidste opmærksomhed, nærvær og koncentration trænes.
I mindfulnessmeditation- og yoga drejer det sig ikke om at opnå eller præstere noget – ikke engang ro og afslappethed. Det handler ikke om at meditere eller lave yoga på den rigtige måde, men om at træne at være opmærksomt til stede og at lære at lytte til sin krop og tage vare på sig selv.
Forløbet er for dig, der har brug for:
Om MBSR-programmet
MBSR-programmet er et videnskabeligt dokumenteret program, der styrker trivsel og reducerer symptomer på stress, angst, depression og smerter. Det blev udviklet i 1979 af Jon Kabat-Zinn, professor emeritus i medicin på University of Massachusetts Medical School, og sigter mod at hjælpe folk med at håndtere stress, angst og depression.
Næste forløb
Hver gang fra fra kl. 15.00-17.30
Datoer er: 3. marts – 10. marts – 17. marts -24. marts – 31. marts – 7. april – 23. april (NB! onsdag) – 28. april.
En dag i stilhed lørdag den 12. april fra kl. 10-16.
Hvordan foregår meditationerne?
Vi mediterer på siddende på stole. Eller liggende. I begyndelsen er meditationerne af kortere varighed, og over de otte uger bliver de gradvist længere. For mange er det uvant at sidde stille i længere perioder, og derfor kan meditationerne i starten opleves som udfordrende. Men vi bygger stille og roligt op. Og det er også muligt undervejs at skifte stilling, rejse sig op eller standse meditationen. Det handler i højere grad om at lære sin egen grænse at kende, at genkende reaktioner, når man når til den, end at skulle holde ud.
Og hvad med yogaen?
Mindful yoga er en blid form for yoga, hvor man lige som i meditationerne træner det bevidste nærvær. Det er blide stræk, balanceøvelser og styrkeøvelser med pauser i mellem.
Hjemmearbejde
Mindfulness er ikke svært – men det kræver træning og hjemmearbejde. Du skal regne med at bruge 30-45 minutter om dagen.
Tilmelding
Forløbet henvender sig primært til studerende. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig hos MBSR-underviser og kirke-og kulturmedarbejder Helle Selma Harbsmeier Brøgger på kd.mk1730573493@bsh1730573493 eller 24 99 03 77