Indlæser begivenheder

Aftenhøjskole: På sporet af det tabte håb – foredag ved Charlotte Rørth

Tidspunkt
12. oktober kl. 19:30 - 21:30
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

På sporet af … det tabte håb
At stå op om morgenen efter at hendes yngste barn tog sit eget liv er egentlig en umulighed. Alligevel gør hun det.

Er det håbet, der får hende til at rejse sig? Måske. Men håbet om hvad?

Hvad er dit håb? Vores?

Kom og lyt til journalist og forfatter Charlotte Rørths foredrag og tag del i en samtale, der vil forstørre din forståelse af håbets kraft.

Aftenhøjskolens tema efterår 2023
Fortiden er fyldt med visdom, og en del af den risikerer vi at miste, fordi vi så nemt kommer til at tro, at vi i den moderne og progressive bevægelse fremad hele tiden kan lægge noget endegyldigt bag os. En dag opdager vi dog, at vi er begyndt at længes efter noget af det, vi troede, at vi kunne undvære, fordi vi trods den store videnskabelige, økonomiske og teknologiske udvikling stadig i sidste ende skal næres af det samme som vore forfædre.

I Jesuskirkens Aftenhøjskole vil vi række tilbage og forsøge at forstå nogle af de begreber, der tidligere blev opfattet som nødvendige for at begribe og mestre den menneskelige tilværelse. De udsprang af en tro på, at Gud findes, og at mennesket altid må se sig selv i forhold til dette at være skabt og stå til ansvar og derigennem mærke livets mening.

Det handler i sit inderste om at fastholde håb i tilværelsen, og netop håb er det første begreb, vi tager fat i.

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev