Indlæser Begivenheder

Aftenhøjskole: Ondskab og tro i Det Nye Testamente/Luther og synd – foredrag med Jesper Bacher

Tidspunkt
31. oktober kl. 19:30 - 21:30
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

Ethvert menneske overvejer i løbet af livet, om der mon findes rigtig ondskab. En vilje, der vil ødelægge liv, glæde og kærlighed, og som man muligvis ovenikøbet af og til i glimt kan mærke i sig selv. Dog er det ikke så udbredt i dag at tale om ondskab som en særlig kraft, og det onde udlægges ofte mere rationelt gennem sociale og psykologiske forklaringer.

Den tankegang er ikke udtømmende, og i Jesuskirkens Aftenhøjskole vil vi i denne sæson undersøge begrebet ondskab i forbindelse med både kristendom, litteratur, daglige menneskelige relationer og den skræmmende forbrydelse, der gang på gang fylder os med bestyrtelse. Med andre ord. Lad os tale om ondskaben.

Ondskab og tro i Det Nye Testamente/Luther og synd

“Det skal være tilladt at synde lidt”, lyder det sommetider, når der spises fedt og usundt. Men synden er kristeligt set ikke en lækker afvigelse, men en destruktiv og forkrøblende magt og en dødvægt af skyld og forspildt liv. Få har talt så kraftfuldt og radikalt om synden som Martin Luther. Luther kan ligefrem tale om at gøre synden stor (peccatum magnificare). Hvad skal vi bruge det til i dag? Bliver mennesket lille, når synden bliver stor, eller er det en befriende realisme, som gør nåden stor? Kan vi overhovedet byde synden trods, eller er det bare synd for os? Hør mere den 31/10 på reformationsdagen.

Jesper Bacher er sognepræst på Lolland og fast skribent i Kristeligt Dagblad.

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev