Indlæser begivenheder

Aftenhøjskole: På sporet af det tabte mysterium – foredrag med Kristian Leth

Tidspunkt
1. februar kl. 19:30 - 21:30
Sted
Sognegården, Skovbogårds Allé 11 2500 Valby, Danmark
Arrangør
Jesuskirken

Kristendommen har i sin kerne et mysterium, Jesu korsfæstelse, og det chokerende i, at Gud dør. Vi er i dag så vant til dette gudsbillede, at vi har mistet blikket for, hvor revolutionerende dette var.

Det mærkværdige budskab om, at døden ikke er et nederlag, men en sejr, er en tanke, vi i kirken har vænnet os til, og som vi taler om som ”normalt” i dag. Men i kristendommens første år var den besked både totalt radikal og totalt vild: “En forargelse for jøder og en dårskab for hedninger”, som Paulus skrev.

Det er torsdag den 1. februar kl. 19:30 i Sognegården

Om Kristian Leth Kristian Leth musiker og forfatter og han har udgivet 16 plader og 10 bøger. Derudover har han produceret et utal af radioprogrammer, podcasts, TV-programmer, skrevet operaer, artikler, produceret og komponeret hits for Oh Land, Søren Huss, Pernille Rosendahl, Coco O. og mange andre. I øjeblikket er Kristian aktuel med podcasten ’Bibelen Leth fortalt’, hvor han formidler Bibelens budskaber, som han mener er verdens vigtigste bog, og han er også aktuel med erindringsbøgerne ’En Vej Ud Af Tågen’ og ’En Tid Med Mirakler’ der begge har fået flotte anmeldelser hele vejen rundt og er på alle bestsellerlisterne fra 2022.

Aftenhøjskolens tema forår 2024 Fortiden er fyldt med visdom, og en del af den risikerer vi at miste, fordi vi så nemt kommer til at tro, at vi i den moderne og progressive bevægelse fremad hele tiden kan lægge noget endegyldigt bag os. En dag opdager vi dog, at vi er begyndt at længes efter noget af det, vi troede, at vi kunne undvære, fordi vi trods den store videnskabelige, økonomiske og teknologiske udvikling stadig i sidste ende skal næres af det samme som vore forfædre.

I vores Aftenhøjskole vil vi række tilbage og forsøge at forstå nogle af de begreber, der tidligere blev opfattet som nødvendige for at begribe og mestre den menneskelige tilværelse. De udsprang af en tro på, at Gud findes, og at mennesket altid må se sig selv i forhold til dette at være skabt og stå til ansvar og derigennem mærke livets mening.

Tilføj til din kalender

Få Jesuskirkens nyhedsbrev

Få Jesuskirkens nyhedsbrev