Torsdag d. 22. oktober 2020, Kl. 19:30 til kl. 22:00

Grådighed og barmhjertighed, Pia Søltoft – Cand. theol., ph.d., sognepræst

Grådighed er så at sige en dobbeltsidig sygdom: Dels er det at være grådig, grisk, at ville rage så meget som muligt til sig. Dels tager man dét, man ønsker, fra andre og holder det tæt ind til kroppen. Man bliver nærig, påholdende og fedtet. Det mest gale ved grådigheden er, at den forvandler et retmæssigt begær efter at opnå noget: penge, anseelse, kærlighed eller livsvisdom til et begær efter besiddelse. Nok er aldrig nok.

Barmhjertigheden er omvendt ikke nøjeregnende med, hvad den har og giver. Den giver ikke efter fortjeneste. Barmhjertigheden giver den anden det, han eller hun har brug for, hvad end det er tilgivelse, penge eller et godt råd. Den barmhjertige giver af et rent hjerte. Foredraget vil kaste lys over, hvad grådighed og barmhjertighed er og sætte både lasten og dyden ind i en nutidig kontekst med hjælp fra Søren Kierkegaard.

Der serveres et lettere traktement á 30 kroner.

Medvirkende
Pia Søltoft - Cand.theol., ph.d., sognepræst
Sted Jesuskirkens Sognegård, Skovbogårds Allé 11, 2500 Valby