Torsdag d. 28. november 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Ånd og liv i salmebogen

Erik Norman Svendsen - Biskop og forhenværende kgl. konfessionarius

Den danske Salmebog rummer en enestående samling af salmer helt fra kristendommens begyndelse og frem til i dag. Tekster fulde af ånd og liv. Tænk på Luthers kampsalmer, Kingos passionssalmer, Brorsons julesalmer og Grundtvigs pinsesalmer. Ingemanns morgen- og aftensange ikke at forglemme. Men uden iørefaldende og sangbare melodier var de ikke kommet på alles læber. For musikken er særlig fremragende til at formidle følelser som glæde og sorg, liv og lykke, sorg og smerte.

Erik Norman Svendsen vil fortælle herom, og sammen vil vi synge salmer fra salmebogen som stadig beriger både kirkens gudstjenesteliv, skolens morgensang og den personlige eftertanke.

Der serveres et lettere traktement á 30 kroner.

Medvirkende
Erik Norman Svendsen - Biskop og forhenværende kgl. konfessionarius
Sted
Jesuskirkens Sognegård, Skovbogårds Allé 11, 2500 København, Danmark