Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Læselyst - et læsefællesskab

APR
13

Læselyst - et læsefællesskab


Dato Torsdag d. 13. april 2023, Kl. 10:30 til kl. 12:00
Sted Jesuskirkens Sognegård, Skovbogårds Allé 11, 2500 Valby
Læselyst - et læsefællesskab

I vores læsegruppe Læselyst læser vi korte tekster af høj kvalitet. Det vil sige, at vi hver gang, vi mødes, går på opdagelse i tekster, som på den ene eller den anden måde kan sætte en samtale i gang. Vi er ikke på jagt efter facit eller rigtige svar, men på hvad teksterne vækker i os hver især. Det kan være en stemning, en erindring, en tanke – hvad som helst.

Vi læser en novelle og et digt hver gang. Der er ingen forberedelse – teksterne læses højt af en læseguide med pauser undervejs, så der er tid til fælles undren og udveksling af det, teksten vækker hos os.

Når vi sammen bevæger os mellem fiktive fortællinger og levet liv, sker der noget magisk – både med teksten, med hver enkelt af os og med fællesskabet omkring teksten.

Læselyst er et læsefællesskab, som består af to grupper:

  • Den ene mødes hver anden torsdag kl. 10:30-12:00 i sognegården.
  • Den anden mødes hver anden torsdagkl. 16:30-18:00 i kirken.

Læselyst foreståes af kirke- og kulturmedarbejder og læseguide Helle Selma Harbsmeier Brøgger.

Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig, er du velkommen til at skrive til Helle Selma Harbsmeier Brøgger på hsb@km.dk. Du kan også ringe eller skrive en sms på 24 99 03 77.