Udgivet fre d. 8. nov 2019, kl. 10:23

BLIV MINIKONFIRMAND I KIRKEN
Er du nysgerrig på, hvad der sker i kirken? Kan du lide at hygge dig og møde nye venner? Så er minikonfirmand måske noget for dig...Til minikonfirmand hører vi gode historier om Gud og mennesker. Hver gang mødes vi i kirken, hvor vi tænder lys, hører historie og taler om, hvad vi har hørt. Bagefter får vi frugt, brød og saft, før vi går i gang med da-gens aktivitet. Vi leger, maler, former, laver drama, synger eller går på opdagelse i kirkens mange rum.
Man kan bliver minikonfirmand, hvis man går i 3. klasse og har lyst til at lære kirken at kende. Det foregår i Timotheuskirken og Jesuskirken på skift, efter en plan, som alle får ved tilmeldingen.
Målet med minikonfirmandforløbene er, at børnene skal lære kirken at kende. De skal se, hvad der sker inde i det store hus, og vi håber, at de kommer til at føle sig velkomne og hjemme i kirken! Det gør vi først og fremmest ved at være i kirken, bruge kirken som vores rum, til leg, fortællinger, sang og andre sjove aktiviteter. Vi går på opdagelse i kirken og i de traditioner, der er i kirken, vi genfortæller historierne i et sprog, som børn kan for-stå, og vi laver aktiviteter, som hjælper med at huske og forstå det, som er svært. Derudover vil vi gerne tilbyde børnene et rum til refleksion og fordybelse omkring livets store spørgsmål og vi vil være nys-gerrige sammen med børnene og møde dem i deres undren over livet. Børnene er med til at lave gudstjenester, de skriver fx bønner, og vælger sange, vi skal synge. Man behøver ikke at være døbt for at være med – alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Det er sognepræsterne Margrethe Tranberg og Hanne Lise Rosenberg, der står for minikonfirmandforløbet, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive eller ringe for at høre mere:
Margrethe: matr@km.dk, tlf. 36 46 59 35 Hanne: hlr@km.dk, tlf. 36 17 78 27
Der er åbent for tilmelding nu, og tilmeldingen må meget gerne ske inden d. 7. januar 2020. Tilmelding sker til Timotheuskirkens kontor på telefon 36 16 25 65 eller timotheus.sogn@km.dk.

Vi starter 22. januar og slutter 18. marts. Minikonfirmandundervisningen er om onsdagen fra 14.45 til 16.45 og der er planlagt følgende gange:
22. og 29. januar 5., 19. og 26. februar 4., 11. og 18. marts. Sidste mødedag er der afslutningsgudstjeneste for familien.

Timotheuskirken, Chr. Bergs Allé 5, 2500 Valby, (ved Langgade station)
Jesuskirken, Kirkevænget 5A, 2500 Valby


Kategorier Aktuelt